Hvad er stiftelsesomkostninger?

Når du har valgt at tage et lån, er der mange forskellige omkostninger, du skal tage højde for. En låneproces består ikke kun af det beløb du får og senere betaler tilbage igen. Der er mange udgifter forbundet med det, eksempelvis er der renter og stiftelsesomkostninger.

Skal du danne dig et samlet overblik over de udgifter, der er i forbindelse med et bestemt lån, er det en god idé at se på ÅOP – en forkortelse for de Årlige Omkostninger i procent – som medregner alle de omkostninger du skal betale tilbage.

De forskellige former for stiftelsesomkostninger

Der er flere forskellige former for stiftelsesomkostninger. Det er engangsomkostninger, du altså kun betaler i forbindelse med stiftelsen og ikke løbende under låneprocessen. Her er der en liste over nogle af de forskellige omkostninger, der kan være i forbindelse med oprettelsen af et lån.

Oprettelsesgebyr

Oprettelsesgebyret er et beløb, du betaler som et gebyr for at få lov til at oprette lånet. Det er som sagt et beløb du betaler én gang, men kan variere fra udbyder til udbyder.

I oversigten på forsiden, kan du se det typisk varierer fra 800 til 3.200 kroner, alt efter hvem du vælger.

Stiftelsesprovision

Stiftelsesprovisionen betales til långiveren. Det er ofte en fast procentsats af det lånte beløb, som betales, når det oprettes. Stiftelsesprovisionen kan variere fra udbyder til udbyder, men i de fleste tilfælde ligger procentsatsen på omkring 2 %. Det betyder at et lån på 300.000 kr. vil give en stiftelsesprovision på 6.000 kr. og så fremdeles.

Kurtage

I forbindelse med oprettelse af et realkreditlån er der flere forskellige værdipapirer, der skal skifte hænder mellem eksempelvis forskellige pengeinstitutter. Disse institutter kræver for det meste en lav procentsats af lånets beløb for at behandle disse værdipapirer. Det er for det meste en lille procent, som typisk kun ligger på omkring 0,5 % af det lånte beløbs størrelse.

Kurtage er en omkostning der kommer ved selve oprettelsen, men kendes primært fra realkreditlån eller hvis du handler med aktier og obligationer.

Tinglysningsgebyr

Derudover er det ofte gebyrer, der bliver kaldt tinglysningsgebyrer. Der findes både tinglysningsgebyrer til staten og til långiveren. Der er forskel på de to gebyrer. Overordnet set er det gebyrer, der betales, som følge af behandling af forskellige dokumenter.

Staten tager et fast beløb for hvert dokument, der skal tinglyses. Beløbet ligger på 1.660 kr. pr. dokument. Tinglysningsgebyret til firmaet er som følge af banken, der ofte tager et beløb for at tinglyse de forskellige lånepapirer. Dette beløb kan modsat gebyret til staten variere, ofte mellem 1.000 til 3.000 kr.