Forbrugslån med RKI er tæt på umuligt at lave, både online og i banken. Du kan ganske vist ansøge hos udbyderne online, men alle steder skal du bekræfte, at du ikke står i RKI-registret. Og hvis du prøver at omgås deres krav til ansøgere, vil du altid blive kredittjekket som kunde.

Virksomhederne vil nemlig altid lave en kreditvurdering af dig, uanset om du søger forbrugslån på 5000 eller 35000 kroner. Pengebeløbet gør ingen forskel i denne sammenhæng, da RKI er “forbudt” hos samtlige udbydere.

Kan man lave forbrugslån trods RKI?

Svaret er NEJ og vi vil give dig årsagen til hvorfor, i de kommende afsnit. Det kan nemlig godt være svært at forstå, hvis man ikke har en forståelse for den generelle sammenhæng i den finansielle verden. Her er essensen at risiko og afkast skal matche hinanden, før at det er en god investering.

Det gælder uanset om pengeinstitutter skal give dig et forbrugslån, eller hvis du selv vælger at investere i aktier som privatperson. Den risiko du løber for at tabe din investering (pengene) skal opvejes af et tilsvarende højt afkast.

Når du står i RKI, har du allerede vist at du ikke er i stand til at overholde dine forpligtelser. Du er ydermere stadig gældsat, hvorfor én eller flere kreditorer har penge til gode hos dig. Dette forhold giver långiverne en meget usikker og risikofyldt indgang til at skulle låne dig penge.

Det betyder at firmaerne ikke ønsker disse dårlige betalere, da det dels er en usikker forretning og dels af hensyn til at RKI-danskere ikke bør gældsætte sig yderligere.

Af hensyn til din privatøkonomi

Ét andet forhold der er værd at nævne, er nemlig hensynet til din privatøkonomi. For selvom landets banker tager mere højde for din privatøkonomi og det fornuftige i dine lån, har online udbyderne ligeledes et ansvar. Det vil være uansvarligt af dem, at låne dig 10, 20, 35.000 kroner, når du tydeligvis er i økonomisk uføre allerede. Det vil tendere til det umoralske.

Så din skrøbelige økonomiske situation er en anden grund til at forbrugslån trods RKI ikke er muligt. Det vil med andre ord ikke være den rigtige løsning for dig, uanset hvilken situation du står i. Du bør derimod arbejde på at komme ud af registreret igen.

Der findes mange guides og portaler på nettet, der kan give dig et indblik i hvordan du bedst kommer ud af Ribers. Men lad os slå følgende fast:

“Den eneste vej ud af RKI, er ved at betale dine kreditorer – eller vente tålmodigt i 5 år.”