Hvis du står og mangler penge til en større udgift, end dit budget tillader, kan det være en god idé at tage et forbrugslån. Det er en mulighed for at låne penge til det, du står og mangler.
Du har frie rammer og forbrugslån er derfor et godt valg, hvis du selv vil råde over de penge, du låner. Men hvilke dokumenter skal fremvises ved ansøgningen? Det giver vi dig svaret på her.
Hvilke dokumenter skal jeg bruge?
Når du tager et forbrugslån er det vigtigt for din online udbyder eller din bank, at de ved, du kan betale pengene tilbage igen. Man skelner her mellem med og uden sikkerhed. På nettet ansøger du altid om penge uden sikkerhed, hvilket sikrer en enkel, hurtig og tryg proces.
I banken vil de i højere grad foretrække, at du stiller en form for sikkerhed bag lånet, i form af bil, bolig eller lignende.
Låneansøgningen online
Vi zoomer ind på lånemarkedet online og hvilke dokumenter du skal bruge til ansøgningsprocessen. For at långiveren kan kreditvurdere dig, skal du fremvise en række dokumenter. Nogle udbydere kræver ingen dokumentation, men det kan være en god idé for dig selv, da dokumentation ofte bidrager til lavere omkostninger.
Her er hvad du typisk kan komme til at fremsende af dokumenter.
Lønsedler
Først og fremmest skal du for det meste fremvise dine 3 seneste lønsedler. De giver et indblik i din økonomi og hvor høje dine indtægter er månedligt.
De er vigtige for, at låneudbyderen ved, du har økonomien til at betale lånet tilbage på sigt. Desuden kan din økonomi være med til at bestemme din rente. Jo bedre din økonomi er, jo lavere en rente kan du få.
Årsopgørelse
Din årsopgørelse giver, ligesom dine lønsedler, et godt indblik i din økonomi. Årsopgørelsen viser, hvad du har tjent i løbet af året, og hvor mange penge du skal betale i skat på baggrund af dette.
Som sagt er det vigtigt at fremvise, da en god økonomi giver dig mulighed for at få den bedst mulige aftale med din låneudbyder. En god økonomi giver firmaet en god sikkerhed.
Legitimation
Legitimationen kan være påkrævet når du søger på nettet. I banken kender de dig, men det gør firmaerne på nettet ikke nødvendigvis. Det kan jo i princippet være i aldrig mødes face to face. Derfor beder de fleste om legitimation i form af CPR nummer, sygesikring, pas og/eller kørekort, samt at du logger ind med dit MitID. At du benytter MitID er ligeledes et sikkerhedslag, hvor de får bekræftet hvem du er.
Budget
Budgettet er primært gældende i banken. Her skal du ofte fremlægge et budget, du selv udarbejder. Det er også en god idé for dig selv, så du får et bedre indblik i dit rådighedsbeløb hver måned. Læg altid en plan for hvordan du vil betale lånet tilbage, og hvor tilbagebetalingen skal komme fra.
Øvrigt
I varierende omfang, kan du opleve at du skal fremsende en årsopgørelse, hvis du er selvstændig eller at du skal fremsende dokumentation for eksisterende gæld. Den eksisterende gæld kan have en stor indflydelse på dine muligheder og kreditvurdering.
Fokuser på de første tre punkter, der er standard på lånemarkedet online, men vær opmærksom på, at du muligvis skal fremsende supplerende dokumenter. Budgettet bør du få lavet uanset hvad, så du har et indgående kendskab til din privatøkonomi, faste udgifter og månedlige rådighedsbeløb. Særligt ved større lånebeløb, er det vigtigt at vide hvordan din månedlige husholdning ser ud i kroner/øre. Og hvis du har budgettet liggende, vil det tage dig 2 min at sende til långiveren.
Vi anbefaler at du har den nødvendige dokumentation klar, så du kommer hurtigere og nemmere igennem ansøgningsprocessen hos de forskellige lånefirmaer.